SHOWROOM ÅBENT ONSDAG & FREDAG KL. 14:00-17:30
0
DKK0.00

Om Os

Om Os

katlaudstyr

EN HJERTE-DEL AF MIT LIV …

At beskæftige sig med noget man virkelig brænder for, er vel alle menneskers drøm. Islandske heste har fyldt og fylder stadig rigtig meget i mit liv. Derfor denne webshop.

Jeg fik min første islandske hest for mange år siden – dengang man tog en vilkårlig sadel, et vilkårligt hovedtøj, lagde det på hesten og red.

Efter 20 år i udlandet kom jeg hjem og fandt ud af, at sådan gjorde man i hvert fald ikke længere! Det var blevet lidt af en jungle af undersøgelser, videnskab osv.

Rigtig godt for hestene men lidt sværere for ejerne?

Derfor er mit mål med min webshop at dele ud af mine egne erfaringer med produkterne og forhåbentlig derved gøre det lidt nemmere for nogen.

Min første islandske hest hed Katla fra Flødal – deraf navnet. I dag har vi to røde og en sortbrun hest – deraf logoet.

Kom med jeres ønsker …

Varerne vil komme på hjemmesiden lidt efter lidt, da jeg bruger tid på at finde det, jeg synes, fungerer. Hvis I har en ide, et ønske eller noget, i synes er svært at finde – så send mig en mail på sanne@katlaudstyr.dk

Jeg bor i Karlslunde og kommer gerne ud til jer i nærområdet. Hvis du samler 8-10 stykker hjemme hos dig selv, på en rideskole,opstaldningssted eller andet, så kommer jeg og viser jer en masse varer. I sparer fragten, får gode tilbud, og du får selvfølgelig en lille gave for din indsats.

Ses vi derude til en hyggelig aften?

MANGE HILSNER

SANNE